Begynderkursus
Du kan tilmelde dig dette års begynderkursus ved at sende en mailm til info@horsholmbiavl.dk og angive dit navn, din adresse og dit telefonnummer
Kurset koster 600 kr. inkl. kursusmateriale, lån af bidragt mv. Børn i ledtog med en voksen deltager gratis.
Kursusgebyret indbetales på MobilePay 15085 (skriv begynderkursus i meddelelsesfeltet). Betal inden kursus-start.
Vi gennemfører den praktiske del ved at opdele i små hold med hver sin lærer og evt. hjælpelærer og et kursusbistade eller to, der skal gennemgås og tilses. Efter kursusforløbet kan man efter lyst og behov forsætte med at komme i Skolebigården. Her vil der være er rig mulighed for hen over sommeren at dygtiggøre sig og deltage i bi-snakken med erfarne og mindre erfarne biavlere i foreingen.
Program for 2025
Intro-aftener i Naturhuset, Enghave 38 i Rungsted (kl. 19-21)
1. aften: onsdag den 2. april
Vi ser filmen ”Biernes By” og følger op med en snak om det, man skal lægge mærke til i bifamilie.
2. aften: onsdag den 9. april
Vi gennemgår biernes udvikling og snakker om de opgaver, der dukker op hen over sæsonen.
3. aften: onsdag den 23. april
Vi fortæller om grej, stadetyper og rammemål. Og så taler vi om voksklub og køb af en bifamilie.
Praktisk biavl i skolebigården i Rungsted Hegn (kl. 19-21)
1. aften: onsdag den 30. maj
Bifamilien og det, vi finder på biernes tavler. Forårseftersyn.
2. aften: onsdag den 7. maj
Forårstræk. Måder at give bierne plads på. Varroamider.
3. aften: onsdag den 14. maj
Mere plads til yngel. På med honningmagasiner. Yngellejets form.
4. aften: tirsdag den 21. maj
Halvfulde honningmagasiner. Aflæs varroa-tavle og tjek for sværmning.
5. aften: tirsdag den 28. maj
Fyldte honningmagasiner. Honningfratagning og honningbehandling. Brug af dronningegitter.
6. aften: tirsdag den 4. juni
Sværmning, opformering og nye dronninger. En bifamilie med hjem i haven?
Opsamlingsaftener før høst i skolebigården i Rungsted Hegn (kl. 19-21)
1. aften: ons den 6. august.
Forberedelse til honninghøst, slyngning/presning og efterbehandling
2. aften: onsdag den 13. august
Indvintring af bifamilierne, varroabekæmpelse, fodring og udskiftning af dronninger.
Sommeraktiviteter i skolebigården.
Velvidende, at det tager tid at opnå tilstrækkelig praktisk erfaring, bliver deltagerne på begynderkursus tilbudt at være med i skolebigårdens sommeraktiviteter. Det drejer sig om forsøg varroabekæmpelse, tilsyn af bifamilier, fremstilling af nye aflæggerfamilier, mv. I juli og august vil foreningen tilbyde de aktive deltagerne at købe en bifamilie med hjem.