Den lille foderlære

En bifamilie samler nektar og omdanner det til honning. På den måde får bifamilien samlet vinterforråd – eller snarere energi til at komme hurtigt fra start det kommende forår. Det er altså biernes startkapital den følgende sæson, man tager fra dem, når man høster mere honning end det, de skal bruge til vinterforråd. Derfor fordrer man.

En bifamilie bruger kun lidt foder om vinteren; men ud over mad til at sætte bifamilien i gang om foråret, skal der være mad til, at bifamilien kan lave mange vinterbier i august og september. Derfor er det vigtigt, at man fodrer så snart, man tager den sidste honning fra.  

Fra dronningen ophører med at lægge æg i oktober, til den går i gang igen i februar-marts, går bifamilien i vinterklynge, dvs. sidder stille og ganske tætpakket for på den måde at minimere foderforbruget. I marts og april begynder den første indbæring af nye nektar, og fra omkring 1. maj kommer der igen balance i regnskabet. Men foderet må gerne række intil engang i maj, hvis det skulle blive et koldt og regnfuld forår.  

Overvintring på 8-10 tavler 
Det er vigtigt, at bifamilien kun overvintrer på nye tavler, dvs. tavler, der er tilsat som kunsttavler samme år. Dette, for at undgå sygdom. Derfor sørger man for gennem hele sæsonen at få gamle yngeltavler rykket væk fra det område, hvor bier skal overvintre på. I trugstader er det de 8-10 tavler nærmest flyvesprækken, i opstablingsstader, dern nederste kasse.

På den måde bliver alle de gamle tavler fjernet automatisk, når man tager den sidste honning fra. Sikrest er det, at overvintre på kun 8-10 tavler. Spreder man foder og bier over et større antal tavler, risikerer man let, at bierne bliver afskåret fra dele af forrådet, når der er allermest brug for det i det tidlige forår. Blandt tavlerne skal der helst være en eller to pollentavler. Ved meget store familier kan man gå op til 12 tavler, inkl. pollentavler.

Valg af foder
Ellers handler det om at vælge foder og fodre korrekt. Der er tre typer foder, man kan bruge: Sukker, foderdej og flydende foder og så naturligvis biernes egen honning.
Det sidste er antageligt det bedste for bierne, bortset fra rapshonning, da den krystalliserer i cellerne og derved bliver utilgængeligt for bierne. Der er ikke noget, der taler for, at den ene slags foder er bedre for bierne end den anden. I dag er der også mulighed for at fodre økologisk, idet man kan vælge at købe økologisk sukker.

12-18 kg foder
Bierne skal bruge 12-18 kg foder, mindre hvis man lader noget af honningen sidde, og der er et godt træk i august og september. Erfaringen siger, at bier i villakvarterer samler mere ind sidst på året end i landbrugsområder. Nye aflæggerfamilier kan klare sig med lidt mindre. Men gå ikke under 10 kg, hvis der ikke skal fodres igen i det tidlige forår.
Man kan tjekke foderbeholdningen i slutningen af september ved at se, hvor mange fyldte fodertavler, der er i bistadet. Fire fulde tavle plus fire halvfyldte tavler giver et vinterforråd på ca. 12 kg. Så passer regnskabet, idet der også skal bruges på at invertere, inddampe og lukke med voks. Med 12 kg rækker det frem til maj måned – lidt mere ved store familier, lidt mindre ved små familier

En blok Apifonda, som vejer 15 kg, og en spand Apiinvert, som vejer 14 kg (Bifor 16 kg), rækker lige. Sukker vejes tørt. Større familier skal have mere. Og vil man være sikker på ikke at skulle i gang med nødfodring om foråret, skal man give mere end 15 kg, gerne 17-20 kg. Det kedelige ved at give for meget foder er, at man kan risikere at skulle kassere en masse sukkertavler om foråret – eller have besværet med at  gemme dem til produktion af småfamilier.

Sukker 
Vælger man sukker, er det enklest at bruge perlemelis, da det opløses i takt  med, at bierne bærer det ned. Teknikken er enkel, idet man fylder en foderspand med sukker til 5 cm fra kanten, og derpå fylder koldt vand i – igen til 5 cm fra kanten, da sukkeret synker sammen. Man kan genbruge de spande, der har være flydende foder i, da de har et passende antal huller i låget. Alternativ bruger man en plastikspand med plastiklåg (bruges som malerspande, agurkesalatpande og meget andet) og her smelter 30-40 huller i midten med et 1 – 1,5 mm søm eller ståltråd opvarmet over en gasflamme.
Når spanden sættes på, sker det ved at løfte den op, trykke på siderne og i det øjeblik, man vender den rundt med hullerne nedad slipper presset på siderne for på den måde at lave et lille undertryk. Indtil man er sikker på hånden, kan man have en spand stående ved siden af for at fange det, der måtte løbe ud. Den omvendte spand stilles over et foderhul, der kan være en hul boret i et dækbrædt, et hul i dækpladen, der også passer til en bitømmer, eller blot to dækbrædder rykket lidt fra hinanden.
Anvender man almindelig melis, der er billigere en perlemelis, skal det opløses først, da det ellers let kan stoppe hullerne til. Økologisk sukker fås kun som melis.
Melis opløses hurtigt i varmt vand og endnu hurtiger under opvarmnng. Man blander sukker og vand i forholdet 3:2 (efter vægt) og rører i det en gang i mellem, til det er opløst. Er der tale om en stor portion, kan man bruge en stor tappespand e.l. 
Det opløste sukker tilføres på samme måde som ved brug af perlemelis, altså ved at bruge en spand med huller i låget. Ved opløst sukker kan man også bruge foderbakke, plasticpose med huller og sodavandsflaske med huller i låget. Se nedefor.

Flydende foder 
Flydende foder eller såkaldt inverteret foder købes i spande á 14 kg (Apiinvert og Ambrosia) eller 16 kg (Bifor) lige til at vendt rundt og stille på bifamilierne. Ved inverteret foder menes foder, der er enzymbehandlet, således at bierne ikke skal bruge energi på selv at invertere det, men kan fylde foderet direkte ned i cellerne.
Af samme grund kan bifamilien bære en spand flydende foder ned på ganske kort tid – hvis der er plads. Derfor kan det også gå for hurtigt. Hvis der er tale om en stor famiie med stort yngelleje vil det ikke give problemer, da yngellejet blokere for en hurtig nedbæring samtidig med, at det er de yderste tavler fyldes og forsegles først. Hvis der er tale om en lille familie eller en familie, der har skiftet dronning og derfor ikke har noget stort yngelleje, eller står man med en aflægger, skal man passe på med flydende foder, da det hurtigt kan blokere for yngelsætningen og dermed forhindre, at der produceres nok vinterbier i august og september. I så fald bør man fodre i småportioner. Ja faktisk kan fodring i småportioner få dronninge til at lægge ekstra mange æg, som var der træk. Det er ikke mindst en fordel, hvis man står med en sen aflægger.
  Man fodrer i småportioner ved at bruge foderbakker, fodertasker eller små dåser (plasthonningdåser, fetadåser e.l. med 15-20 huller i låget), således at man hver anden eller hver tredje dag giver bifamilie en slat. Foderbakker er enkle at bruge, da man kan se, om der er noget tilbage og fylde på uden at skulle fjerne bakken. 
En snedig teknik, hvis man hverken har små  foderdåser, tasker eller bakker er at bruge en frysepose. Den fyldes med flydende foder og lukkes uden luft i posen. Denne placers bagest i stadet eller i en kasse øverst, hvorpå der prikkes10-15 huller i toppen med en nål. Bierne finder hullerne og suger på den måde foderet til sig, og der er ingen rengøring bagefter. Tilsvarende kan man bruge små og store sodavandsflasker med plastlåg. De skal have 5-10 huller i låget og derpå stilles lodret i foderplade med et hul, der svarer præcist til skruelåget.

Foderdej
Fast foder har den fordel at det bæres langsomt ind. Således skal bierne først opløse det ved hjælp af vand, de henter udefra. Fast foder eller foderdej bliver leveret under varebetegnelser som Apifonda og Ambrosia. Den er pakket i plastik, der igen er omgivet af en papkasse. Det har konsistens som marcipan. Foderet leveres i 15 kg  og 12,5 kg pakker. Den første type er beregnet på indvintring. Den anden, som rummer 5 stk. 2,5 kg poser – såkaldte madpakker – bruges om foråret til nød- og drivfodring. Mange vælger også at bruge madpakker til indvintring, for nemmere at kunne komme til bierne og for at strække fodringen
Ved fodring til indvintring åbner man papkassen, og krænger plastikposen rundt om kassens sider og vender hele klumpen rundt og placerer den direkte på dækbrædderne. Sørg for at give røg først, så alle bierne har forladt de øverste dele af rammerne, da det ellers er er sørgeligt syn der venter en, når foderet er væk.
Ulempen ved foderdej er, at det er svært at fjerne igen på halvvejen, fx hvis man godt vil give myresyre ved brug af gulvpap og fri myresyre. Så enten starter man med at fodre med med en lille pakke foderdej, en madpakke eller en mindre protion lidt flydende foder, eller også kombinerer man foderdej med Krämerplader eller Nassenheimerfordamper. Man kan også stille foderpakken på et dronningegitter. På den måde kan man let løfte hele foderpakken væk, hvis mam skal til bierne, inden de har taget alt foderet.   

Slut med at fodre 15. september
Omkring 15. september bliver det så koldt, at bierne har svært ved at bære foderet ned. Og hvad værre er, kan det vise sig at de ikke når at forsegle foderet på de yderste tavler. Og det er fatalt, da uforseglet honning suger vand til sig om vinteren, hvorefter foderet flyder ud i bunden af bistadet.
Hvis man alligevel går ud over denne dato, kan de ske i varme perioder (så varmt at man ikke behøver at åbne for varmen hjemme). Bruger man Apifonda, som får varme fra bierne dirkte (liggger direkte på rammernes bærelister), kan man godt blive ved til 1. oktober. Det samme med flydende foder/sukkevand. Det skal blot være lunt og placeres i små dåser med huller i låget oven på et foderhul. Her kan det ved kolde nætter være nødvendigt at tage foderet fra om natten og returnere det næste dag i lun tilstand.
Dog skal man altid som det sidste, inden man lukker ned for vinteren tjekke, om alle de yderste tavler er forseglede (og om dronningen er i topform). Er de ikke det, kan man med fordel rykke de forseglede tavler yderst, og de, der ikke er forseglet – eller ikke helt forseglede – ind til yngellejet.   

Forårsfodring
Er man i tvivl om, hvorvidt man fik givet nok foder i september, kan det forsømte indhentet i marts og april. Når dette kan lade sig gøre, er det fordi bierne stort set ikke bruger foder i vintermånderne. Det store forbrug af vinterforrådet sker først, når bifamilien skal det at opfostre en nyt generation af bier. Dette sker i marts og ved milde vinter allerede i februar. Der er her dronningen igen begynder at lægge æg.

Man kan undersøge, om der er foder nok, ved at løfte på eller veje opstablingskassen. Mere sikkert er det at åben for bierne og tjekke, at der sidder mindst to tavler med foder på hver side af biklyngen. Er der foder nok, men sidder foderet på afstand af biklyngen, fjerne man tomme fodertavler, og rykker fodertavlerne hen til biklyngen. Er der ikke foder nok, giver man foder nok til, der er 3-4 tavler fyldt med foder til forårets “vokseværk”, se nedenfor.

Om foråret er det vanskeligt af fodre med flydende foder. Derfor bruger man i regelen foderdej som Apifonda e.l. Her kan men vælge mellem at købe færdige “madpakker”, dvs. pakker med hver 2,5 kg fodedej, eller bruge 1-2 cm tykke skiver af foderdej skåret ud af en foderblok. Bruger man madpakker, skærer man et hul i plastikposen svarende til hullet til foderhullet og lægger pakken oven på foderhullet. Vælger man selv at skære passende stykker ud af en foderblok, dækker man Apifondaen med et stykke plastik, fx et stykke af det blå plastik, som Apifondablokken er pakket ind i. Inden man lægger foderet til rette over foderhullet, er det en god idé at dyppe pakken i varmt vand, eller i det mindste at bløde den blottede Apifondaoverflade op med varmt vand. Tryk foderet ned i hullet, og bierne let gå til foderet uden at skulle hente vand, hvad der kan være svært for bierne i marts måned.

Man kan også bruge flydende foder (sukkervand, Apiinver, Bifor e.l.), men så skal man give lidt af gangen og være omhyggelig med at i isolere den bøtte, man fodrer med. Brug fx en 450g plastikbøtte med huller i låget eller tilsvarende og skær flamingoplader eller mineraluldsplader til, så de dækker hele bøtten. Der er helt afgørende, at bøtten isoleres godt, så den ikke køles ned af kulde udefra. For så kan bierne ikke indtage foderet.   

Læs også Flemming Vejsnæs’ artikel: Fik du fodret færdig fra Tidsskrift fra Biavl.