Februar

Den første yngel

Bifamilien sidder i vinterklynge, så længe det er koldt. Dog vil nogle bifamilier så småt begynde yngelsætningen i slutningen af februar, især hvis det har været en lun vinter. Er dette tilfældet, er det en god idé fra da af at give ekstra isolering. Se evt. under marts måned. Hold også øje med, at der ikke er faldet så mange døde bier ned, at de stopper flyvesprækken. Rens om nødvendigt ud med en pind eller et stykke ståltråd.