August

Høstmåned

August  måned kan godt være travl. Det er her, man høster den sidste honning,  udskifter gamle dronninger, fodrer og giver myresyre.
Senest 15. august skal der være høstet, familien bragt ned på 8-10 tavler, og fodringen skal være startet. I byområder, hvor trækket tit fortsætter måneden ud, kan man udskyde høsten den til 1. september; men så skal det også gå hurtigt med at fodre. Hvis trækket er hørt op tidligt pga. kulde og regn, er det bedre at høste tidligt frem for sent, for så vil fodringen stimulere dronningen til at lægge æg og producere mange vinterbier. Hvis der er træk i august, så er det planter som Gederams, Georgine, Dueurt, Gyldenris og Stenkløver, der giver honning.

Tips

1. Høst i bund

Når man tager de sidste honningtavler, benytter man samtidig lejligheden til at fjerne alle tavler, der ikke sidder yngel på. Vær sikker på, at der er pollen på tavlene, eller lad en eller to pollentavler sidde. Det er ingen fordel at overvintre på mere en 10 tavler, tværtimod, for så kan foderet komme til at sidde for spredt, og bierne kan ikke nå det i et koldt forår. Og hvad værre er, de når ikke at forsegle de yderste tavler ordentligt.

2. Del høstresultatet med bierne

Man kan godt lade bierne beholde 15 kg honning i stedet for at fodre, eller vælge at give halvt  foder og halvt honning. Dette vil bierne være godt tilfredse med; men lad aldrig tavler sidde med krystalliseret honning. Det kan bierne ikke opløse. Man skal heller ikke fodre med gl. honning opløst i vand. Det kan give sygdom.

3. Reducer antallet af tavler

Det kan godt være, at bifamilien er stor i august, og man synes, det er synd at presse den ned på 8-10 tavler. Men tænk på, at de bier, der nu fylder op i bistadet, er væk til foråret. Her er det kun de bier, som dronningen får produceret fra nu af, der lever til foråret og afgør, hvor stor bifamilien skal være til den tid. Så vær ikke bekymret over, at bierne ikke kan være der, når der er høstet, og fodringen er sat i gang. Her er det normalt med bunker af bier, der sidder bag tavlerne i trugstadet og klaser af bier, der hænger uden på opstablingsstadet.

4. Fordel overskydende yngeltavler

Enkelte bifamilier kan godt have mere end 10 yngeltavler, når der tages honning fra sidste gang. Her er det en god idé at tage fra de rige og give til de fattige, så ingen familie får mere end 10 tavler med i yngellejet. Man kan også bruge et overskud af yngel- og pollentavler til at lave en sidste aflægger.

5. Giv myresyre straks efter høst

Det er umiddelbart efter høst, at man skal behandle sine bier mod varroamider. På den måde undgår man, at vinterbierne forulempes af mider. Med myresyre bekæmper man samtidig sine bier mod traké-mider, en mide, der sidder i biernes åndedrætsorgan. Hvis det er fugtigvarmt, er det klogt at vente til det bliver køligere, da myresyrebehandling går ud på at fordampe myresyre i bifamilien, og varmt vejr kan give en for kraftig myresyrefordampning. Dette går hårdt ud over biernbe. Omvendt vil koldt vejr svække behandlingen.

6. Lav små reserver

Man kan overvintre bifamilier på så lidt som tre tavler, blot der sidder flere familier sammen. På den måde kan man overvintre tre små bifamilier på hver tre rammer i en opstablingskasse (10-rammers) med to skillerum sat ned over en bund med net og tre flyvesprækker. Dette kalder man en trilling.
I et trugstade kan man have en reservefamilie siddende bag hovedfamilien, blot der er indsat en bi-tæt skillevæg, og der er etableret en sideindgang til reservefamilien. Det er en fordel, hvis der er etableret ekstra ventilationshuller i bunden af stadet. Ellers må der etableres ekstra ventilationshuller i nogle af dækbrædderne. Se trick vedrørende droner i august, samt trick for at undgå røveri.

7. Tilsæt en ny dronning

August er en god måned at skifte dronning i, især i den periode, hvor der fodres. Dronningen sættes til i indførings/forsendelsesbur, men uden følgebier.
Fjern følgebierne i et lukket rum, da dronningen godt kan finde på at lette. Gør du det foran en rude vil dronning og følgebier – hvis de går på vingerne – straks flyve mod lyset, og du kan herefter nemt putte dronningen tilbage i buret.
Husk at bryde forseglingen i forsendelsesburet, inden du indfører det i en bifamilie, så dronningen kan slippe ud, når foderproppen er spist op. Den nye dronning kan sættes til umiddelbart efter, at den gamle dronning (eller dronningecelle) er fjernet. Man kan også vente lidt, fx et par timer, men ikke mere, da bifamilien da vil vælge sig en larve eller to for at gøre disse til potentielle arvtagere. Er dette først sket, vil den nye dronning være prisgivet.
Mere sikkert er det at vente med at tilsætte den nye dronning til efter fire døgn. På dette tidspunkt er der bygget dronningeceller. Dem fjerner man, og bierne har ikke noget alternativ.

8. Tilsæt ikke en ny dronning

Tilsæt ikke en ny dronning, hvis der ikke er beviser på, at familien er dronningeløs. En familie uden yngelleje er ikke noget bevis. Er der en jomfru, en dronningecelle eller blot en lille larve, som bifamilien har udset sig som arvtager for familien, er det omsonst at tilsætte en ny dronning. Den nye dronning – uanset hvor dyr den er – bliver omgående likvideret, når den kryber ud af buret. Se trick 6: Tjek om der er en dronning

9. Med rem og seler

Er man sent på den, eller må det ikke gå galt, fx når man vil tilsætte en ø-parret dronning, er det sikreste at sætte den nye dronning til en minifamilie bestående af en fodertavle med god plads til æglægning, en pollentavle samt bier fra 2-3 åbne yngeltavler. Alternativt laver man en minifamilie med pollentavle, yngeltavle og fodertavle med tætsiddende bier, som har stået i karantæne i fire dage, så man kan fjerne eventuelle dronningeceller.
Tilsæt derpå dronningen. Når dronningen er fri vil hun straks gå i gang med æglægningen. Lad der gå 3-5 dage, inden du kigger. Når dronningen har lavet et pænt yngelleje, sættes minifamilien sammen med hovedfamilien ved hjælp af avispapirmetoden.

 10. Gl. dronningeløs familie

Man kan ikke tilsætte en dronning til en familie, der har været dronningeløs længe, da den ikke har unge bier til at passe dronningen. En sådan familie må have tilføjet en ny via en miniaflægger (Se tippet ”Med rem og seler”). Alternativt normaliserer man forinden familien ved at tilsætte en eller to yngeltavler fra en anden bifamilie.

11. Sådan finder man en jomfru

Jomfrudronninger går for at være svære at finde, fordi de er små og i reglen umærkede; men det er lettere, end man skulle tro. Man skal blot vide, hvad man skal se efter. Kig efter en bi, der går lidt hurtigt og uroligt rundt på lange rødbrune ben, gerne hen over de andre bier. Se samtidig efter en tydeligt ellipseformet og blank bagkrop med en spids ende. Jomfruen løber hurtigt, og man ser den tit, når den runder tavlekanten og stikker den spidse ende frem. Kort sagt, en jomfru skiller sig endnu mere ud fra arbejderbierne end en parret dronning.

Tricks

1. Lad bierne selv rydde op

Honning, der sidder spredt på flere tavler kan bierne selv rydde op i. Det kan være små bræmmer på pollentavler eller tavler, som bierne kun lige fik påbegyndt.
Disse tavler sætter man et magasin eller en kasse oven på dækbræt eller drækbrædder med foderhul. Sæt kun 3-4 rammer ad gangen lidt hulter til bulter. Eventuel forsegling kradses op, og bierne vil nu bære deres egen honning ned i vinterlejet sammen med andet foder.

2. Tjek yngellejet inden fordring

Fydende foder (sukkevand, Apiinvert e.l.) bæres hurtig ind af bierne, mens fast foder (Apifonda e.l.) bæres langsomt ind. Den viden er god at have, når man skal fodre den enkelte familie.
Er yngelejet lille, skal man passe på med at give for store mænger flydende foder, da dette kan blokere yngellejet og forhindre dronningen i at producere vinterbier.
Er yngellejet stort, er det en fordel med masser af flydende foder, da det første foder bliver afsat på de yderste tavler—uden for yngellejet og forseglet. Resten bliver så først båret ind, når der er plads
Fast foder er et godt allround-foder, der både kan bruges ved små og store yngellejer; men det kan ikke bruges til drivfodring (Se trick nedenfor).

3. Lav efterår om til forår

Små familier, det være sig sene aflægger eller familier, der har skiftet dronningen sent, kan drivfodres. Det gør man med en tynd opløsning af sukkervand (1:1) eller flydende foder tyndet op. Dronningen (især de unge) vil med den kost accelerere æglægningen op som om det var forår, og familien når at bliver stor inden vinter.

4. Myresyre og foder på én gang

Ved sen høst eller mistanke om mange mider kan man fodre og give myresyre på én gang.  Man skal blot sørge for, at alle bigader bliver eksporneret for myresyre og alle bier hele tiden kan komme til foderet.
Ved pap og fri myresyre lægger man pappet over den ene halvdel af rammerne, så det dækker alle bigader og derpå en madpakke med foderdej på den anden halvdel. Efter påførsel af myresyre kan man passende lægge plastik over hele herligheden.
Det samme princip kan følges ved andre måde at give myresyre på, og ved brug af flydende foder.

5. Lad dig ikke snyde

Det sker tit, at man i august oplever, at dronningen er væk. Hun er ikke til at finde, og der er kun resterne af et yngelleje tilbage. Det sker imidlertid ikke, at en bifamilie pludselig er uden dronning.
Dronningen holder en æglægningspause, eller der er sket et stille dronningeskifte, hvorfor der går en jomfru. I begge tilfælde vil tilsætning af en ny dronning være dømt til at slå fejl. Er familien rolig og bruser den ikke op, går der en dronning, evt. nurser familien om en dronningecelle. Se tip nr. 11, om at finde en jomfru.

6. Tjek om der er en dronning

Den sikre metode til at undersøge, om der er en dronning, er at tilføre æg fra en anden familie. Skær en lille firkant ud på størrelse med en tændstikæske og skær et hul af tilsvarende størrelse i en tavle, der hvor yngellejet burde være i den familie, der skal tjekkes. Sæt æg-prøven fast i hullet og vent tre dage. Er familien da begyndt at bygge dronningeceller over et eller flere af de indsatte æg, er der ingen dronning. Har bierne blot fodret og eventuelt forseglet cellerne, går der en dronning, måske en jomfru. Se tip nr. 11 om at finde en jomfru.

7. Droner i august er et alarmsignal

Droneslaget sker fra slutningen af juli til midt i august. Går der fortsat  droner i et bistade langt hen i august, er det et alarmsignal, man ikke må overse, især hvis man har planer om at tilsætte ny dronning. Det er nemlig sådan, at bifamilien udsætter droneslaget, hvis der går en jomfru og venter på at tage på parringsflugt.

8. Undgå røveri fra småfamilier

Det er i august almindeligt at lave aflæggere. Problemet er blot, at de meget nemt bliver udsat for røveri. Det sker, fordi nogle trækbier er fulgt med aflæggeren, og der ikke er meget træk.
De eventuelle trækbier, der er kommet med i aflæggeren drager hjem igen, men har forinden noteret sig, at den nye aflægger har et lager af foder, der er let at komme til. Det meddeler de hjemme med det resultat, at aflæggeren af det oprindelige stade snart bliver betragtet som den perfekte trækkilde.
Som værn mod røveri, undlader man at fodre med sukkervand, da det for bier lugter kraftigt. Man sørger også for at indskrænke flyvehullet til en á to bier i bredden.

9 Flyt en aflægger væk fra bigården

Har man muligheden for det, er det en god idé at flytte nye aflæggerfamilier væk fra bigården, så der ikke opstår røveri. (se trick nr 8).
Flyt gerne aflæggeren til en lokalitet en kilometer eller mere fra moder-bigården. Alternativt laver man aflæggeren på den gamle dronning, for så at sætte den nye dronning til moderstadet. Her udnytter man, at bier ikke stjæler fra deres egen tidligere dronning. Som et tredje sidste trick kan man bytte om på placeringen af aflægger og moderstade.