Juni

Sommertræk

Der kan let komme en trækpause i juni, selv i varmt vejr. Det sker gerne, når hvidtjørnen er blomstret af og afsluttet det “hvide” forårstræk. Ved varmt og tidligt forår er det omkring  1. juni, ved koldt og sent forår er det omkring 15. juini. Men trækpausen er kun kort, hvis der er områder med vilde hindbær og plantninger med rubinia-træer i nærheden.  I den almindelige villahave kan selv et enkelt stort rubinia– eller tretorntræ holde trækket i gang. Mere usikkert er det, om lindetræerne vil tage over i juni. De vil nemlig godt have en høj døgntemperatur for at give nektar.

Sværmtid
Det er i slutningen af juni, at bistyrken kulminerer med op til 100.000 bier i de stærkeste familier. Frem mod dette tidspunkt klækkes der 2000 bier om dagen eller mere, og har dette væld af unge bier ikke noget at lave, kan det let give anledning til sværmning. Bifamilien udnytter med andre ord overskuddet af bier til at dele sig. Bifamilien går i sværmtilstand. Man taler ligefrem om sværmrus, og alt normalt arbejde stopper. I denne rus, er det så godt som umulig at stoppe en snarlig sværmning.
    Men det er spændende med sværmning og sjovt, hvis man kan tage en sværm, og få den til at gå ind i et nyt bistade (få hjælp første gang). Videre er det fantastisk at opleve, hvor hurtigt en bifamilie, der er startet som en sværm, kan bygge nye tavler ud og fylde dem med honning.
    De fleste sværmninger sker en af de første dage med godt vejr efter en længere gråvejrsperiode og typisk lige over middag, når det er varmest.
    Hvis man i god tid inden sværmen går, vil undgå selve sværningen er det enkleste at dele familien i to, kort sagt at foregribe begivenhedernes gang. Se trick nr. 2 nedenfor.

Tips

1. Forebyg sværmning
Det bedste værn mod, at bifamilien går i sværmrus er, at sørge for god plads, dvs. løbende at udvide med kunsttavler i takt med, at bifamilien vokser – og så at holde godt øje med dronetavlen (se tricks for maj).
    Med plads menes her plads til at dronningen kan fortsætte med at lægge masser af æg. Sæt om nødvendigt forseglede yngeltavler ud i kanten af yngellejet, som godt kan betyde en etage op eller ned.
    Det er, når dronningen skal lede efter en ledig celle, at hun bliver “lokket” til at lægge æg i en af de cellekopper, der altid “står parat” – og startskuddet til en sværmning har lydt. Sæt om nødvendigt forseglede yngeltavler ud i kanten af yngellejet, hvilket godt kan betyde en etage op eller ned for på den måde at give dronningen plads til at lægge æg.

2. Pas på med dronningegitter
Med et dronningegitter kan man holde honning og yngel adskilt. Man kan sætte gitter på, så snart man bygger i højden (se tips i maj). Man kan også vente til St. Hans med at bruge dronningegitter. Jo senere desto bedre forebygger man sværmning. baglæns.
    Vælger man at bruge gitter før St. Hans, skal man være sikker på, at dronningen har plads nok til at yngle på, dvs. har hele yngelrummet i trugstadet og to kasser under gitteret i opstablingsstadet til sin disposition. Hold øje med, at der ikke sidder honning- og pollentavler og spærre for yngelsætningen. Tjek også at evt. æg og unge larver over gitteret ikke bliver forvandlet til dronningeceller. Dette kan ske, hvis der rykkes mange unge bier op over gitteret, og disse pludseligt føler sig dronningeløse. Onvendt kan man udnytte dette til at lave en ny familie. Se trick nr. 1.

2. Snup en tavle honning
Der er gammel tradition for, at man høster forårshonning ved grundlovsdag. Har man kun et eller to bistader og kun brug for honning til husbehov, sviner man ikke slynge eller presse til for at udvinde honning af 2-3 tavler. I stedet snupper man en enkelt fyldt tavle ad gangen og, børster bierne af, tager den ind på køkkenbordet. Her holder man den over et dejfad e.l. og skraber med en træpalet honningen af på begge sider. Det hele puttes over i en køkkensi, som sættes over en ny skål. Dermed vil den rene honning løbe ned i skålen og efterlade voksen i sien. Har man ikke tråd tavlerne, skærer man blot vokskagen ud, og maser den til ”plukfisk” . Igen sætter man den tomme ramme retur. Og bierne bygger selv den næste tavle op på egen hånd.
    Nyhøstet, flydende honning er godt til morgen-ymeren, de nye jordbær og gorgonzolaen.

3. Spær af ved Skt. Hans
At spærre af betyder, at man i opstablingsstadet rykker dronningegitteret ned, så dronningen kun kan lægge æg i den nederste kasse: den kasse som udelukkende består af nye tavler fra samme år, og som hun skal overvintre i sammen med vinterbierne. Man gør det omkring St. Hans – måske så sent som en uge ind i  juli.
    Man skal blot huske, at det tager tre uger, fra et arbejderæg lægges, og til den klækkede bi forlader cellen, og seks uger til den bliver til en trækbi. Så afhængig af, hvornår, man skønner, at trækket er slut, regner man baglæns.
    I landbrugsområder er trækket i reglen slut den 20 juli, i villa-, natur-  og skovområder 5-10 august og i byområder omkring 1. september. Ved at spærre af tre uger før, er der ikke yngel i honningmagasinet og seks uger før, bruger man ikke af sit honninglager til at opfostre bier, der alligevel ikke kommer i arbejde.
    I trugstadet gør man det samme, evt. med to gitre, et under hvert sit magasin. Der findes lodrette gitre, men 3-5 fyldte pollen- eller honningtavler efter tavle nr. 9 kan løse opgaven.

Tricks

1. Giv kunsttavler mod sværmrus
Nårman møder sværmceller i sit bistade, kan det allerede være for sent. Den gamle dronning kan for længst være rejst af sted med en sværm. Går dronningen der endnu, kan man fjerne alle celler og cellekopper. De kan sidde overalt, så gå grundigt til værks. Ryst evt. bierne af de enkelte tavler for at være sikker på, at der ikke gemmer sig endnu en celle. Sørg derefter for, at der er masser af plads ved at stikke en ny kunsttavle ned i yngellejet mellem hver anden eller tredje yngeltavle. Lykkes forehavendet, vil bierne få travlt med at holde temperaturen oppe omkring ynglen, bygge på de tomme tavler – og måske glemme, at de var ved at sværme.

2. Lav aflægger af sværmfamilie
Når man opdager sværmceller kan man også vælge – mens det endnu kan nås, at flytte dronningen over i et nyt bistade, evt. blot en sværmkasse. Med sig skal hun have et par yngeltavler, en fodertavle og en pollentavle, foruden en række kunsttavler. Ryst evt. lidt unge bier fra en åben yngeltavle ned til den nye familie, så der er gode oppassere til ynglen. På den måde har man skabt en ny familie, der let kan nå at vokse sig stor inden indvintring. I den gamle familie fjerner man alle dronningeceller minus en, dvs. den største og flotteste, og lader så datterern, der kommer ud af denne, overtage bifamilien.

Efterlad evt. to eller tre på forskellige udviklingstrin. En fuldmoden dronningecelle er meget sårbar for rystelser, og så er det godt at, der er en reserve. Hvis den første lykkes vil jomfruen herfra bide de andre celler op for at undgå rivaler.

Familien med dronningeceller vil nu, hvis vejret er godt, samle en masse honning, da den for en stund er uden yngel, og kan sætte hele styrken ind på denne opgave. Tjek efter tre dage, at den gamle familie ikke har lavet flere nye dronningeceller i form af nødceller over små larver. Hvis disse ikke fjernes, kan der komme sværmning alligevel.

3. Lav aflægger over gitteret
Når man sætter gitter på og har sikret sig, at dronningen nu befinder sig under gitteret, kan bierne over gitteret føle sig dronningeløse og derved få lyst til at lave deres egen dronning ud af en nødcelle. Den fjerner man normalt. Man kan også lade den sidde, og lade en ekstra dronning klække over gitteret. I så fald borer man et hul i magasinet, eller sætter en pind i klemme, således at der kommer en ekstra flyvesprække (så kan dronerne også slippe ud, se trick nedefor). På den måde kan en jomfru, når den klækkes over gitteret gå ud og blive parret – og typisk har man en dronning i æglægning, når man vender hjem fra ferie. Tavlerne fra magasinet med det nye yngelleje kan nu kommer over i deres egen kasse, og man har en ny bifamililie.

4. Vingeklip dronningen
En lidt drastisk løsning på sværmproblemet er at vinkeklippe dronningen. Brug en lille brodersaks og klip blot halvdelen af den ene vinge. Derved opnår man, at sværmen, når den går, lander foran bistadet. Her kan man så samle den op, dvs. lade sværmen gå ind i et nyt bistade eller en kasse, når man ser sværmen ligge foran bistadet.

5. Test om der er en dronning
Når der er sket sværmning, oplever man af og til, at der går længere tid, end man forvender, inden en ny dronning går i gang med æglægningen. Er man i tvivl, om der er en dronning, er “tavleprøven” sikker: Man skærer et tavlestykke med æg ud fra en anden bifamilie. Dette tavlestykke sættes ind i familien “uden” dronning. Udskær et stykke på størrelse med en tændstikæske og lav en tilsvarende udskæring der, hvor du forventer æg og yngel i familien, der skal testes. Placer tavlestykket og husk at vende det på samme måde. Vent 2-3 dage. Nu vil der tydeligt være startet udbygning af en eller flere dronningeceller over de tilsatte æg – vel at mærke, hvis der ikke går en dronning i forvejen. Går der en dronning, fx en jomfru, der ikke er kommet i gang med æglægningen, vil de tilsatte æg blot blive omdannet til larver, der passes helt normalt.

6. Lad dronerne undslippe
Når man sætter gitter på, risikerer man nemt at spærre en masse droner inde. De kan ikke komme ud gennem gitteret, og bliver “hængt” og dør. Dette er ikke et kønt syn. Man undgår dette ved at sætte en pind eller to (fx to halve tøjklemmer) i klemme og derved lave lave en ekstra flyvesprække, som dronerne så kan bruge til at undslippe gennem. Som en mere permanent løsning kan man montere lister á 8-10 mm på tre sider af gitteret. Derved får man automatisk en ekstra flyvespalte i det øjeblik, man lægger gitter på.