Bi-FAQ

Bifamilien udvikler sig ikke om foråret!

Det sker ofte, at en bifamilie om foråret ikke vokser som den skal. Bifamililien bliver ved med at være lille helt hen i maj, selv under godt træk, som ellers skulle sætte fut i en hver bifamilie.

Der kan være flere årsager til dette:

1. Dronningen er gammel og lægger kun få æg.
2. Der er for få arbejderbier til at opfostre den næste generation af bier
3. Yngellejet bliver blokeret af gamle fodertavler.
4. Der er sygdom – typisk nosema eller kalkyngel

Hvad gør man?

Skaden er sket! Man lægger bifamilierne sammen to og to, bortset fra de tilfælde, hvor der er sygdom. Nosema viser sig typisk ved kraftig overskidning af tavlerne. Kalkyngel som små tavlekridt- lignende pupper på bunden af stadet. Lidt nosema (få brune klatter) og lille angreb af nosema, kan et stærk familie vokse sig fra. fjern den ældste/svageste dronning, hvis du kan finde den, ellers klarer bierne det selv. 

Bifamilien vil ikke tage underste kasse i brug

Det sker af og til at bifamilie ikke vil bevæge sig nedad, når man udvider om foråret. Det vil typisk være ved brug af opstablingsstader, hvor regle er den at den første kasse om foråret sættes under. Det kan også være ved trugstadder, hvis man er ved at skifte rammemål, eller vælger at løfte hele det gamle yngellejer op op foråret og sætte nyte tavler under. Får bifamilier ikke udvidet yngellejet nedad, kan det øge chancerne for sværmning betydeligt.

Hvad gør man?

En uge eller to efter, at man har sat nye rammer med voks under det gamle yngellejet om foråret, tjekker man lige, at bifamilien er begyndt at yngle nedad. Er det ikke sket, sætter man en yngeltavle eller to ned i underste etage. Vælg en af de lysteste tavler, vel vidende at der kan være tale om gamle yngeltavler. Nu går bierne straks i gang med at udbygge nabotavlerne, og dronningen vil hurtigt tage dem i brug.

Der er ingen dronning!

Der sker så godt som aldrig, at en bifamilie bliver dronningeløs. Hvis bifamilien af en eller anden grund mister sin droning, vil den uvilkårligt opforstre en ny. Efter godt en måned vil en ny dronninge tage over med æglægningen. I den mellemliggende periode vil der ikke være et yngelleje at se med æg, larver osv.

Der kan også ske det, især i juli og august, at dronningen holder æglægningspause, eller at bifamilien har besluttet sig for at udskifte den gamle dronning. I begge tilfælde står man pludselig med en stor bifamilie med et lille eller slet ingen yngelleje.

Vær også opmærksom på, at dronningen på et tidspunkt kan have klemt sig gennem gitteret, og måske går og lægger æg oppe i et af honningmagasinerne. Det betyder, er der pludselig ikke er en yngelleje med æg og larver der, hvor det burde være.

Der er kun en måde hvorpå en bifamilie kan blive dronningeløs på, og det er, når biavleren fjerner dronningeceller fra en bifamilie i begyndende sværmning, og vedbliver med at gøre dette, efter at dronningen er sværmet.

Hvad gør man?

Er familien rolig, er der en dronning eller en ny dronning på vej. Men tjek lige, om dronningen går over gitteret, dvs. går fredsommeligt og lægger æg i et eller flere af honningmagasinerne. Er dette tifældet, sætter man en eller to af  tavlene med yngel ned under gitteret sammen med dronningen.

Er bifamilien urolig og opbrusende, tjekker man, om der er en dronning med ægprøven. Ægprøven laver man ved at tilsætte en tavle eller blot en stump tavle (på størrelse med en tændstikæske) med æg fra en anden bifamilie. Tavlestykket placeres der, hvor yngellejet burde være. Husk at vende det op og ned på samme måde, som det sad oprindeligt Hvis bifamilien rent faktisk er dronningeløs, vil det efter et døgn eller to vise sig ved, at bierne har trukket starten på dronningeceller ud over en eller flere af de nu nyudklækkede larver.

Honningen vil ikke blive stiv!

Al nyslynget honning er klart og flydende. Putter man det i et glas, vil man kunne kigge igennem det. Især den lyse forårshonning, vil være helt klar, med mindre der allerede har dannet sig sukkerkrystaller.

På et tidspunkt vil honningen krystallisere, hvis altså der er druesukker til stede i honningen. Druesukker kommer især fra raps og mælkebøtter. Andre planter producerer slet ikke druesukker i blomsternes nektarier. Honning fra blomster uden druesukker, fx den velkendte Akaciehonning, vil aldrig krystalisere. Forårshonning indeholder typisk mere druesukker end sensommerhonning.

Honning fremstillet af bierne placeret i villa-, park- og skovområder indeholder kun lidt druesukker, og vil derfor krystallisere sent, hvis den overhovedet gør det.

Man kan udsætte krystalliseringen ved at stille honningen lunt, fx ved stuetemperatur.

Hvad gør man?

Man gør ingenting. Kort sagt kan man ikke røre sig til en fast honning. Man må simpelt hen vente og se, hvad der sker – og i øvrigt glæde sig over at flydende honning er en større delikatess en fast honning.

Vil man absolut have fast honning, og vil man ikke vente, kan man pode honning med “gammel” krystaliseret honning. Et glas røres jævnt ud i et par liter ny honning og det hele røres i spanden med den honning, der ønskes krystalliseret.

Bemærk at den optimale temperatur for krystallisering er 14 grader. Her går det hurtigst. Ved en temperatur over eller under går det langsommere. Ved at stille honningen i en kølig kælder e.l. man man derfor fremme krystalliseringsprocessen og ved at stille honningen lunt fx ved stuetemperatur, kan man forsinke processsen.

Der røres først i honningen, når den begynder at krystallisere, dvs. begynder at blive ugennemsigtig og danne lyse streger, fx når man stikker rørepinden ned og løfter op i den honning, der sidder ved spandens kanter. Det er typisk de steder, krystalliseringen starter.

Hvornår kan jeg putte honningen på glas?

Det meste honning fremstillet af nektar hentet hjem af bifamilier under vore himmelstrøg, dvs, nord for Alperne, danner krystaller. Man kan sagtens putte honnningen på glas straks efter slygning eller presning. Men så risikerer man, at honningen krystallisere i glasset. Dog viser erfaringen, at sensommerhonning, der kommer på glas straks efter høst, holder sig flydende i månedsvis. Så hvis man godt vil afsætte mest muligt af sin honning flydende, er det teknikken.

Ellers starter krystalliseringen 1-10 uger efter høst, og på dette tidspunkt er det tid at røre.

Hvor længe skal jeg røre?

Røringen klares nemmest med en rundstok eller en grydeske, afhængig af hvor meget honning, det drejer sig om. Man kan også købe sig en rigtigt rørepind.

Rør en gang i døgnet evt. kun hvert andet døgn, men først fra det tidspunkt, hvor krystalliseringen går i gang. kommer krystallieringen hurtigt, rører man lidt oftere og evt. lidt mere. Man skal blot gøre sig klart, at formålet med at røre er at slå de store druesukkerkrystaller i stykker og at gøre dem runde, så honningen til sidst bliver nem at smøre på brødet.

Når man starter røringen, opstår der typisk lyse striber af krystaller (lys karamel- i mørk karamelfarve), når man holder rørepinden op, og tegner mønstre med den honning, der løber af pinden. Senere i processen danner der sig mørke striber i den lyse honning. Når honningen begynder at blive tyktflydende, og de mørke streger efterhånden er blevet tynde, er det tid til at tappe på glas. Tidspunktet er ikke kritisk. Hvis man er for tidligt på den, kan der dannes små krystalller i honningen, som kun giver honning en interessant struktur. Er man for sent på den, kan det være svært at få honingen til at flyde ud ad tappehanen. Så må man røre kraftigt for at massere honningen blød igen.

Der er faktisk biavlere, der venter med at røre lige til sidst, og så rører kraftigt fx med en elektrisk røresnegl.