Hørsholm og Omegns Biavlerforening

6240 besøg på siden
fra 12. januar 2009

Hjem > Medlemsservice > Årets gang: Bi-lex-Olsen > August

August


Biernes efterår

Nu er det tid til at høste årets honning. Senest 15. august skal familien være bragt ned på de 6-10 tavler, som familien - lidt afhængig af rammemål, og af hvor stor den er - skal sidde på i vinter, og fodringen være startet. Hvis trækket er hørt op, er det bedre at høste tidligt frem for sent, for så er det fodringen, der stimulerer dronningen til at lægge æg og producere mange vinterbier.
Hvis det er lummervarmt i august, og der er masser af vand i jorden, kan der godt være træk i august, endda med overskud af honning. Så er det planter som Gederams, Brombær, Dueurt, Gyldenris og Stenkløver, der giver honning.

Høsttid

August måned er høstmåned. Måske er der høstet småportioner over sommeren. På den måde bliver opgaven mindre i august. Nu skal der imidlertid høstes i bund. Alle tavler, der ikke sidder yngel på, skal væk, bortset fra en enkelt evt. to pollentavler. Det er ingen fordel at overvintre på mere en 10 tavler, tværtimod, for så kan foderet komme til at sidde for spredt, og bierne kan ikke nå det i et koldt forår. Og hvad værre er, de når ikke at forsegle de yderste tavler ordentligt.

Det kan godt være, at bifamilien er stor i august, og man synes, det er synd at presse den ned på 8-10 tavler. Men tænk på, at de bier, der nu fylder op i bistadet er væk til foråret. Her er det tværtimod de bier, som dronningen får produceret fra nu af, der afgør, hvor stor bifamiliens skal være, når det går løs til foråret. Så vær ikke bekymret over, at bierne ikke kan være der, når der er høstet, og fodringen er sat i gang. Her er det normalt med bunker af bier, der sidder bag tavlerne i trugstadet og klaser af bier, der hænger uden på opstablingsstadet.


Myresyrebehandling

Der er umiddelbart efter høst, at man skal behandle sine bier mod varroamider. På den måde undgår man, at vinterbierne forulempes af mider. Med myresyre bekæmper man samtidig sine bier mod trackemider, en mide, der sidder i biernes lunger. Da man skal sætte foder på umiddelbart efter, man tager den sidste honningtavle, er det en god idé at vente en uges tid, inden man giver myresyre. Hvis det er lummervarmt, er det klogt at vente til det bliver køligere, da myresyrebehandling går ud på at fordampe myresyre i bifamilien. Da varmt vejr giver kraftig myresyrefordampning kan dette være for hårdt for bierne. Omvendt vil koldt vejr svække behandlingen.
Der findes mange måder at give myresyre på. Se de nærmere instrukser fra temahæfter eller på Danmarks Biavlerforenings hjemmeside. Der gives også vejledning  i skolebigården, ligesom der i reglen udddeles pap og myresyre 

Nyttige links om myresyre behandling:

http://www.biavl.dk/biavl/sygdom-og-snylter/varroa/687-fri-myresyre.html

http://www.youtube.com/watch?v=8mutO7qYWfc

Tips

1. Fordel overskydende yngeltavler
Enkelte bifamilier kan godt have mere end 10 yngeltavler, når der tages honning fra sidste gang. Her er det en god idé at tage fra de rige og give til de fattige, så ingen familie får mere end 10 tavler med i yngellejet. Du kan også bruge et overskud af yngel- og pollentavler til at lave en sidste aflægger.


2. Lav små reserver
Man kan overvintre bifamilier på så lidt som tre tavler, blot der sidder flere familier sammen. På den måde kan man overvintre tre små bifamilier på hver tre rammer i en opstablingskasse (10-rammers) med to skillerum sat ned over en bund med net og tre flyvesprækker. I et trugstade kan man have en reservefamilie siddende bag hovedfamilien, blot der er indsat en bitæt skillevæg, og der er etableret en sideindgang til reservefamilien. Det er en fordel, hvis der er etableret ekstra ventilationshuller i bunden af stadet. Ellers må der etableres ekstra ventilationshuller i nogle af dækbrædderne. Se også trick vedrørende droner i august, samt trick for at undgå røveri.

3. Foder i rette tempo
Man kan fodre for hurtigt, og man kan fodre for langsomt. Hvis man fodrer for tidligt med flydende foder, og dronningen har holdt yngelpause, går der ikke meget mere end en uge, før alt foderet er bragt på plads i tavlerne, og så er der ikke meget plads at gøre godt med for dronningen. Hun er kort sagt afskåret fra at lægge det nødvendige antal æg, der skal til, for at bifamilien kan være stor næste forår. Fodrer man for langsomt, dvs. fodrer for sent eller forsinkes af et stort yngelleje, kan man risikere at komme ind i en kold periode. Derved kan foderbeholdningen bliver for lille, eller også lykkes det ikke bierne at forsegle de yderste fodertavler. Det sidste giver let sukkervand, der flyder ud i bunden af stadet og med fugt og mugne tavler til følge.
Fodringen kan trækkes ud ved, at man bruger foderdej, typisk Apifonda, eller ved at man sætter flydende foder eller sukker til i småportioner. Fodring i småportioner med flydende foder, fremmer yngelsætningen, hvis der er behov for dette.
Fodringen kan accelereres ved at fodre med inverteret sukker (ApiInvert eller Bifor) og ved at fjerne overskydende yngeltavler (giv dem til en lille familie) og erstat dem med kunsttavler.
Giv ikke for meget foder. Det kan blokere for dronningens æglægning, idet bierne kan fylde alle de celler op, som skulle være brugt til at lave vinterbier i. I værste fald når bierene ikke at forny sig, og så er ingen bier men masser af foder til foråret. Med mindre der er tale om landbrugsområder uden sensommertræk, passer det med en pakke Apifonda eller en spand ApiInvert, evt. 15 kg. sukker opløst i vand. Vent med at give det sidste foder til slutningen september, da det tit viser, sig at bierne selv bærer resten ind fra naturen.
Løft på kasserne eller tæl rammene fyldt med foder. Så lærer du hurtigt, om der er foder nok. 

4. Fodring med honning
Man kan godt lade bierne beholde 15 kg for i stedet for at fodre.  Men man kan ikke fodre med gl. honning opløst i vand. Det kan give sygdom. Honning, der sidder spredt skal imidlertid samles omkring yngellejet.

Dette gør man ved at sætte et magasin eller en kasse over vinterlejet med dækbræt /dækbrædder og foderhul, og derfpå sætte 3-4 rammer ad gangen lidt hulter til bulter i magasinet. Eventuel forsegling kradses op, og bierne vil nu bære honningen ned i vinterlejet, hvor det vil indgå som en del af vinterfoderet. Man skal ikke fodre med gamle fodertavler, eller flytte foder fra en bifamilie til den anden. Igen kan det give fare for overførsel af sygdom.

5. Tilsæt ny dronning
Hovedregel nr. 1, når man skal tilsætte en ny dronning, er, at man forinden har fjernet en gammel dronning - eller det, der ligner, fx dronningeceller. En familie uden yngelleje er ingen garanti for, at der ikke er en dronning. Er der en jomfru, en dronningecelle eller blot en lille larve, som bifamilien har udset sig som arvtager for familien, er det omsonst at tilsætte en ny dronning. Den nye dronning - uanset hvor dyr den er - bliver omgående slået ihjel.

Man kan heller ikke tilsætte en dronning til en familie, der har været dronningeløs længe, da den ikke har unge bier til at passe dronningen. En sådan familie må først have tilføjet en ny via en miniaflægger. Alternativt normaliserer man forinden familien ved at tilsætte en yngeltavle eller to fra en anden bifamilie. Se også trick vedrørende droner i august.

August er en god måned at skifte dronning i, især mens der fodres. Dronningen sættes til i forsendelsesburet, men uden følgebier. Fjern følgebierne i et lukket rum, da dronningen godt kan finde på at lette. Gør du det foran en rude vil dronning og følgebier straks, de letter, gå efter lyset, og sætte sig på ruden. Du kan herefter nemt fange dronningen ind med buret, og derefter skille dig af med følgebierne.

Husk at bryde forseglingen i forsendelsesburet, inden du indfører det i en bifamilie, så dronningen kan slippe ud, når foderproppen er spist op. Den nye dronning kan sættes til umiddelbart efter, at den gamle dronning (eller dronningecelle) er fjernet. Man kan også vente lidt, fx et par timer, men ikke mere, da bifamilien da vil vælge sig en larve eller to for at gøre disse til potentielle arvtagere. Er dette først sket, vil den nye dronning være prisgivet.

Alternativt og mere sikkert er det, hvis man først sætter en nye dronning til efter fire døgn, vel at mærke efter at man har fjernet alle nødceller. Endnu mere sikkert er det at sætte den nye dronning til en miniaflægger bestående af en fodertavle med god plads til æglægning, en pollentavle samt bier fra 2-3 åbne yngeltavler, der blot fejes ned i minifamilien. Tilsæt derpå dronningen. Efter et døgn er hun fri og vil straks gå i gang med æglægningen. Lad der gå 3-5 dage, inden du kikker. Når dronningen har lavet et pænt yngelleje, sættes miniaflæggeren sammen med hovedfamilien ved hjælp af avispapirmetoden. Denne metode vil man typisk anvende, når der er tale om en værdifuld dronning fx. en ø-parret dronning.

6. Sådan finder du en jomfru
Jomfrudronninger går for at være svære at finde, fordi de er små og i reglen umærkede; men det er lettere end man skulle tro. Man skal blot vide, hvad man ser efter. Kig efter en bi, der går lidt hurtigt og uroligt rundt på lange rødbrune ben, gerne hen over de andre bier. Se samtidig efter en tydeligt ellipseformet og blank bagkrop med en spids ende. Jomfruen løber hurtigt, og man ser den tit, når den runder tavlekanten og stikker den spidse ende frem. Kort sagt, en jomfru skiller sig endnu mere ud fra arbejderbierne end en parret dronning.

Tricks

1. Tjek om der er en dronning
Der sker tit, at man i august oplever, at "dronningen er væk". Hun er ikke til at finde, og der er kun resterne af et yngelleje tilbage. Det er imidlertid meget sjældent, at en bifamilie pludselig bliver dronningeløs. Mere sandsynligt er det, at dronningen holder en æglægningspause, eller at der er sket et stille dronningeskifte. I så fald går der en jomfru rundt. I begge tilfælde betyder det, at forsøg på tilsætning af en ny dronning vil gå galt. Man skal derfor være 100 % sikker på, at der ikke går en dronning, før man sætter en ny til. Er familien rolig og bruser den ikke op, er det et godt tegn på, at der går en dronning, evt. at familien nurser om en dronningecelle et sted i bistadet.
Den sikre metode til at tjekke, om der er en dronning, er at bruge æg-prøven. Tag en stykke tavle med æg fra en anden familie. Skær en lille firkant ud på størrelse med en tændstikæske og skær et hul af tilsvarende størrelse i en tavle der, hvor yngellejet burde være i familien, der skal tjekkes. Sæt ægprøven fast i hullet og vent tre dage. Er familien da begyndt at bygge dronningeceller over et eller flere af de indsatte æg, er der ingen dronning. Har den blot fodret og evt. forseglet cellerne, går der en dronning, evt. en jomfru.

2. Droner i august er et alarmsignal
Droneslaget sker i slutningen af august til begyndelsen af september. Går der fortsat  droner i et bistade langt hen i august, er det et alarmsignal, man skal være opmærksom på, især hvis man har planer om at tilsætte ny dronning. Det er nemlig sådan, at bifamilien udsætter droneslaget, hvis en dronning endnu mangler at blive parret. Droner er derfor et ret sikkert tegn, på at der går en jomfru. Faktisk ser man ofte, at mor og datter går sammen. Går der på den måde en jomfru, og tænker man ikke over det, fordi man jo har fjernet den gamle dronning, vil den nye dronning uvilkårlig blive dræbt af jomfruen, også selv om den dronning, der tilsættes, er parret. Det samme gælder den dronning, der sættes til en aflægger, som ved et uheld har fået en uparret dronning, dvs. jomfru, med over.

3. Undgå røveri fra småfamilier
Det er i august almindeligt at lave aflæggere. Problemet er blot, at de meget nemt bliver udsat for røveri. Det sker, fordi nogle trækbier er fulgt med aflæggeren. De drager hjem igen, men har forinden noteret sig, at den nye aflægger har et lager af foder, og måske bliver den fodret. Det meddeler de hjemme med det resultat, at aflæggeren af det oprindelige stade snart bliver betragtet som den perfekte trækkilde.
Som værn mod røveri, undlader man at fodre med sukker, da det lugter kraftigt. Man sørger også for at indskrænke flyvehullet til en á to bier i bredden.
Har man muligheden for det, flytter man aflæggerfamilien til en anden lokalitet en kilometer eller mere fra moderbigården. Alternativt laver man aflæggeren på den gamle dronning, for så at sætte den nye dronning til moderstadet. Her udnytter man, at bier ikke stjæler fra deres egen tidligere dronning. Som et sidste trick kan man bytte om på placeringen af aflægger og moderstade.

Powered by CMSimple