Hørsholm og Omegns Biavlerforening

4160 besøg på siden
fra 12. januar 2009

Hjem > Medlemsservice > Årets gang: Bi-lex-Olsen > September

September


Sæsonen går på hæld
Nu er det slut. Endnu kan der fodres, hvis det ikke er for koldt. Sikrest er det, hvis fodringen kan afsluttes inden 15. september, da man eller risikerer, at bierne ikke når at forsegle de yderste tavler.

Tips

1. Fodertavler skal være forseglet
Et sikkert tegn på, at bifamilien er klar til at gå vinteren i møde er forseglede fodertavler. Aller vigtigst er det, at de yderste fodertavler er forseglede, inden fodringen er slut og kulden indfinder sig. Manglende forsegling på de yderste tavler kan give fugt i bistadet, og foder der ”sejler” ud i bunden og på den måde blive til en belastning for bifamilien, når foråret nærmer sig.

2. Tjek dronningen sidste gang
Dronningen kan være gået til ved myresyrebehandlingen. Men ellers er det sjældent, at der er noget i vejden med dronningen på dette tidspunkt. Ellers kan det stadig nås at skifte den gamle. Og det går let på dette tidspunkt, da bifamilien på dette tidspunkt ikke længere har noget alternativ, idet dronerne er væk og en ny dronning ikke kan befrugtes. Bliver der ikke lagt og er der ikke små larver, kan der gå en jomfru, der må fjernes og udskiftes med en parret dronnig (se under august).

Fordelen ved at skifte dronninger sent, fx omkring 1. september er, at unge dronninger gerne vil lægge æg længere hen på sæsonen. Og det er måske en af forklaringerne på, at bifamilier med nye dronninger kommer hurtigere fra start om foråret.

Tricks

1. Flyt uforseglede tavler ind i midten
Fodrer man sent, kan man risikere, at de yderste tavler ikke bliver forseglet. Dette kan være fatalt, da uforseglende tavler let kan drive af tynd sukkervand give fugt i bistadet. Uforseglede tavler er kort sagt en ulempe for bifamilien. Men situationen kan reddes, ved at man lige før slutfodring flytter de uforseglede tavler ind i midten, hvor bierne kan nå tavlerne, selv når det er koldt.

2. Flyt fodertavler frem eller til højre
Hvis man ved sidste kig opdager, at den sidste yngel sidder langt fremme og bierne ligeså. Så er det en god idé at flytte et par forseglede fodertavler frem foran yngellejet, eller omvendt trække yngeltavlerne tilbage. På den måde undgår man, at biklyngen, når den om foråret bevæger sig fremad, ikke afskærer sig fra resten af foderet og af den grund lider sultedøden. Ved koldbyg flytter bierne sig til højre. Derfor rykkes tavler i den situation tilsvarende til højre.

Powered by CMSimple