Hørsholm og Omegns Biavlerforening

2097 besøg på siden
fra 12. januar 2009

Hjem > Foreningens historie

Foreningens historie

Da foreningens i anledning af foreningens 50 års jubilæum i 2001 udsendte et særnumme blev der bladret i foreningens gamle protokol, og startsignalet til at holde foreningens historie a jour var givet

Den gamle protokol
"Den 12. april afholdt Biavlerne i Hørsholm møde paa Hotel Bakkehave. Dette møde blev skelsættende", står der på første side af forhandlingsprotokollen, der blev taget ibrug for nu 50 år siden. På mødet den 12. april 1951 blev det vedtaget at "rette på tidligere Aars Forglemmelse derved, at der valgtes en repræsentativ Bestyrelse bestaande af fem medlemmer". Hugo Olsen, blev valgt ind i bestyrelsen dengang, og blev to dage efter - den 14. april 1951 - da den nye bestyrelse konstituerede sig, valgt til sekretær. Det er med andre ord Hugo Olsens pen, der præger forhandlingsprotokollen de første år af biavlernes nye foreningsliv i Hørsholm. Biavlerne i området var organiseret før den 12. april 1951, men da som kreds 27 under Frederiksborg Amts Samvirkende Biavlsforeninger. Her havde biavlerne været organiserede siden 1882. Amtsforeningen opstod som andre amtsforeninger, da opfindelsen af de "bevægelige tavler" begyndte at brede sig i anden halvdel af 1800-tallet. Det var udsigten til at lære en ny og bedre teknik at kende, der gav incitamentet. I de enkelte kredse i amtsforeningen skete der imidlertid ikke det store. Under krigen og frem til den nye forenings oprettelse stod "Bi-larsen" i spidsen for kredsen i Hørsholm, mens brygger Arne Christensen krævede penge ind, når han havde lagt ud for et nyt kontigent til hovedforeningen. Der var ingen faste møder. Man aftalte blot, hvor og hvornår, man skulle holde møde næste gang. Et yndet tilholdssted var hos frugtplantageejer Eistrup Kokkedal.

En "razzia" gav startskuddet
Det var også ønsket om at lære noget nyt, der førte til stiftelsen af Hørsholm Biavlerforening i 1951. Denne gang var det udsigten til at lære noget om de bisygdomme, der jævnligt spolerede honninghøsten. Det var i forbindelse med statens overtagelse af bisygdomsbekæmpelsen i 1949, at man blev klar over, at det ikke stod så godt til i området. I Hørsholm fik biavler H. S. Lindhardt overdraget embedet som statens bisygdomsinspektør, og sammen med andre bisygdomsinspektører blev der foretaget "en razzia i hele landet", som Hugo Olsen skriver i den gamle forhandlingsprotokol. Og videre står der "Biavlerne viste ved denne Operation en bemærkelsesværdig Interesse for dette ny, og ved et Medlemsmøde den 23. August 1949 på Hotel Bakkehave var Interessen saa stor at man fik den Tanke, at en Skolebigaard ville være i Medlemmernes Interesse"

Eget hus
Der blev nedsat et udvalg til at arbejde med oprettelse af en skolebigård. Den nyindstiftede kredsformand gartner P. Klausen blev formand for dette udvalg, der yderligere talte gartner Børge Mortensen og typograf Hugo Olsen. Ved en personlig indsats fra P. Klausens side lykkedes det at indsamle 1100 kr. i kredsen, der på dette tidspunkt talte godt 70 biavlere. Desuden gav nogle tilsagn om at levere bistader, bier og dronninger.
1100 kr. var en god startkapital, vel over 50.000 kr. i dagens mønt, men ambitionerne dengang rakte videre. Man ville gerne have et hus, hvor man kunne mødes en stor forsamling. Men dertil rakte pengene ikke langt, ikke engang til det træhus, som snedkermester E. Madsen, Birkerød, afgav tilbud på. Et sådant hus kostede 3.425 kr.
På et tidspunkt gik man til Hørsholm Kommune med en ansøgning om et rentefrit lån på 2500. Det blev dog ikke til noget, bl.a. på grund af modstand fra H.P. Lindhardt.
Enden på det hele blev at Hugo Olsen skaffede en udrangeret "D.S.B. Banevogn" til en pris af 600 kr. Den blev ombygget for et tilsvarende beløb, og der blev optaget lån på 1200 kr. i den Danske Landmandsbank. Samtidig blev det vedtaget at lægge 4 kr. oven i det almindelige kontingent på 6 kr.

Skolebigården
Banevognen blev placeret der, hvor skolebiggården oprindelig blev placeret, i Murermester Rasmussens grusgrav vest for banen, lige der, hvor Bolbrovej nu krydser overbanelegemet. Området blev imidlertid udstykket til byggegrunde i 1959, og skolebigården måtte i 1960 flyttest til Slettemosen, tæt på hvor skolebigården nu ligger.
Slettevang, hvor Slettemosen ligger, tilhørte også dengang Folehavegård. Her boede Grosserer Kopp, medlem af biavlerforeningen. Det var således Kopps fortjeneste, at Folehavegaard kom til at lægge jord til skolebigården.
Den gamle banevogn vidner fortsat om bigårdens tidligere placering. Som et lille stråtækt hus står den der endnu, og kan ses inde til højre, når man bevæger sig ind i skoven fra Sdr. Jagtvej. I 1973 overtog den lokale kaninavlerforening imidlertid huset for den nette sum af 3000 kr. Rygtet fortæller, at Kopps kone blev interesseret i kaniner, og derfor også ville have plads til sin hobby på grunden ved Slettemosen. Biavlerne ville imidlertid ikke bo sammen med kaninavlerne, og man valgte at flytte over på den anden siden af vejen på en grund tilhørende Arboretet, præcis der, hvor skolebigården og den nye bipavillon nu ligger. Dog er der senere foretaget et mage skifte mellem Arboretet og Kronborg Stats skovdistrikt, således at skolebigården nu har til huse i statsskoven Rungsted Hegn.

Fem formænd siden 1951

Bi-pavillonen
Nu kender alle historien. Sidst i 2000 lykkedes det Hørsholm og Omegns Biavlerforening, som den nu hedder, at opnå støtte til opførsel af et nyt klubhus. Indtil da havde foreningen blot en skurvogn stående på grunden, en vogn som den tidligere formand Anna-Lise Drake skaffede. Inden da klarede man sig med et tomt tre-i-en-bisstade til opbevaring af materiel. Til gengæld passede tidligere nævnte Børge Mortensen, der boede lidt nede af Sdr. Jagtvej, skolebigården frem til 1985.
Men så i 2000 lykkedes det at skaffe 74.000 kr. til byggeri af et nyt mødested og til aktiviteter i forbindelse med undervisning og formidling. 51.000 kr. kom fra Hørsholm kommune, Folkeoplysningsudvalget og 23.000 kr. kom fra Bygge- og Anlægsfonden, der igen har sine penge fra Tips- og Lotto-midler. Nu kunne foreningen leve op til de gamle ildsjæle fra 1951, om end det er gået lidt lettere i 2001. Foreningen nåede at få et samlingssted, oven i købet til jubilæumsåret 2001.

Konstant stigend medlemstal

Undervisning og formidling
Som da biavlen organiserede sig i slutningen af attenhundredtallet, og senere da Hørsholm og Omegns Biavlerforening blev selvstændig i 1951, drejer det sig også i dag om at blive dygtig. Foreningen har været gennem et generationsskifte, og mange ting skal igen læres fra grunden.
Heldigvis har vi fortsat en biavler i foreningen helt fra den gang den blev skabt, endda en af initiativtagerne. Derfor bliver der fortsat trukket på Hugo Olsen. Ydermere har vi fået assistance af endnu en gammel og erfaren biavler, Ejner Olsen fra Hillerød. Med Olsen og Olsen til at videregive et halvt århundreds erfaring rykker foreningen nu med sindsro ind i det 21. århundrede.
I den nye skolebigård anno 2001 drejer det sig ikke blot om at blive dygtig til biavl. Det drejer sig også om at fortælle andre, ikke-biavlere, om biernes forunderlige verden, at tage del i naturformidlingen. Derfor er bi-pavillonen indrettet som en "skolestue", en skolestue, som foreningens medlemmer kan have glæde af, men også et sted som andre, voksne såvel som børn, kan have glæde af, når de er på besøg i skolebigården i Hørsholm.

Undermenu

Powered by CMSimple